19 januar, 2006

Begrebsrammens indregningskriterier - Relevans og pålidelighed

Eksempler på eksamensspørgsmål i Eksternt regnskab, Opgave 2.

Spørgsmål 1: Diskuter om udviklingsprojektet opfylder definitionen på et regnskabselement, og i givet fald hvilket:

Man taler om følgende regnskabselementer i årsregnskabet:

  1. Aktiver: sandsynlige fremtidige økonomiske fordele som er ejet eller kontrolleret af en given virksomhed som følge af tidligere gennemførte transaktioner eller hændelser.

  2. Forpligtelser: Sandsynlige fremtidige afståelser fra økonomiske fordele, som følge af at virksomheden har indgået forpligtelser i tidligere gennemførte transaktioner eller hændelser.

  3. Egenkapital: Den ”interesse” i virksomhedens aktiver der er tilbage, når dens forpligtelser er fratrukket. Egenkapitalen er desuden udtryk for ejernes interesse/tilgodehavende i virksomheden.

  4. Ejerinvesteringer: Stigninger i virksomhedens egenkapital som følge af indskud af aktiver (oftest likvide midler) fra ejerne. Dette kan vel også betegnes kapitalindskud?

  5. Fordeling til ejere: Udtryk for et fald i virksomhedens egenkapital som følge af overførsel af aktiver til ejerne (eller forpligter sig til at overføre aktiver til ejerne). I praksis vil dette jo typisk være udbetaling af udbytte til aktionærerne.

  6. Total indkomst: Den ændring i virksomhedens egenkapital i en given periode, som følge af transaktioner og hændelser der ikke kan betegnes som ejerinvesteringer og fordeling til ejere.

  7. Indtægter: Inflows af aktiver som en virksomhed opnår ved salg/levering/produktion af produkter eller tjenesteydelser.

  8. Omkostninger: Forbrug af aktiver eller stigninger i forpligtelser i forbindelse med levering eller produkter af varer eller tjenesteydelser.

  9. Gevinster: Når der sker en stigning i virksomhedens nettoaktiver, som følge af ekstraordinære eller perifære transaktioner eller andre transaktioner som ikke kan betegnes som hverken indtægter eller ejerinvesteringer.

  10. Tab: Når der sker et fald i nettoaktiverne som følge af ekstraordinære eller perifære transaktioner eller andre transaktioner som hverken kan betegnes som omkostninger eller fordeling til ejerne.

Det konkrete udviklingsprojekt opfylder efter min vurdering definitionen for et regnskabselement.
Udviklingsprojektet har nemlig til formål at skaffe virksomheden fremtidige økonomiske fordele – med andre ord et aktiv for virksomheden.

Udviklingsprojektet er dog også forbundet med lønomkostninger og diverse andre omkostninger, og er således også en omkostning for virksomheden. Dermed påvirkes virksomhedens total indkomst vel også?
Udviklingsprojektet kan betragtes som en del af virksomhedens primære aktiviteter, og dette er grunden til at der her er tale om en omkostning fremfor et tab.

Spørgsmål 2: Uanset din besvarelse af spørgsmål 1 bedes du diskutere relevansen for regnskabsbrugerne af følgende alternative økonomisk målelige egenskaber ved projektet:

  1. Historisk kostpris.

  2. Salgsværdi.

  3. Kapitalværdi.

Historisk kostpris er den mindst relevante. Den er sådanset kun relevant hvis man vil måle investeringens afkast. Til gengæld er historisk kostpris meget pålidelig.

Salgsværdien er mere relevant for regnskabsbrugerne (f.eks. långivere eller investorer), da dette værdimål fortæller hvad vi kan sælge projektet for her og nu. For långivere siger det altså noget om den sikkerhed man har får lånet.
Til gengæld er salgsværdien mindre pålidelig end historisk kostpris, da det formentlig er vanskeligt at opstille et præcist estimat for salgsværdien. Specielt i dette tilfælde hvor der er tale om et udviklingsprojekt (et endnu ikke færdigudviklet produkt). Der er formentlig ikke noget organiseret marked for handel med sådanne udviklingsprojekter.

Kapitalværdien udtrykker nutidsværdien af den fremtidige indtjening som udviklingsprojektet vil skabe. For potentielle investorer vil dette derfor formentlig være det meste relevante værdimål. Til gengæld er det også det mindst pålidelige, idet beregning af kapitalværdien er behæftet med stor usikkerhed (f.eks. mht. renteudvikling, om projektet overhovedet udvikler sig efter planen osv).



Fællesomkostninger – Forenet produktion

Når produktionen eller en del af produktionen af et eller flere produkter er fælles, og en del af omkostningerne til disse produkter også er fælles, da taler man om fællesomkostninger.

Fællesomkostningerne er de omkostninger der påløber produktionsprocessen frem til split-off punktet (det punkt i produktionsprocessen), hvor de enkelte produkter adskilles.

Der er følgende metoder til omkostningsfordeling ved forenet produktion:

  1. Salgsværdi ved split-off punkt.

  2. Estimeret netto realisationsværdi (NRV).

  3. Samme bruttofortjeneste-procent.

  4. Fordeling på basis af fysiske mængder på split-off punktet.

Se desuden noter til kapitel 6.

Indregning af immaterielle aktiver

Eksempler på eksamensspørgsmål i eksternt regnskab, Opgave 5

Spørgsmål: Diskuter om de afholdte udgifter til reklame kan betragtes som et aktiv, og om de i bekræftende fald bør indregnes som sådan:

Scenariet er at en virksomhed der producerer og sælger et kortvarigt forbrugsgode, har brugt 10 mio. på reklame i radio og TV og salget stiger kraftigt.

Umiddelbart vil man vel nok betragte udgiften til reklame som en omkostning, der allerede er forbrugt og afholdt, og som derfor også skal indregnes i regnskabet som en omkostning.

Aktiver er defineret som sandsynlige fremtidige økonomiske fordele, som er ejet eller kontrolleret af en given virksomhed, som et resultat af fortidige transaktioner eller hændelser.
Den afholdte udgift til reklamer opfylder til fulde denne definition, og kan derfor også betragtes som et aktiv.
Dette aktiv skal så afskrives i forbindelse med at den økonomiske fordel forbruges/udnyttes (det er naturligt at antage at den økonomiske fordel bliver mindre og mindre med tiden).

En anden ting der taler for at det kan betragtes som et aktiv, er at aktiv-siden i virksomhedens balance jo netop skal afspejle de værdier der er gemt i virksomheden. Derfor må det nødvendigvis aktiveres.

Hvis salget derimod ophører når reklamerne ophører, så er der tale om en omkostning. Dette kunne evt. føres under periodeafgrænsningsposter.

Bundne og frie reserver

Der skelnes mellem bundne og frie reserver. De bundne reserver er som ordet antyder, bundet i virksomheden, og kan således ikke trækkes ud af virksomheden. Det kan de frie reserver derimod godt.

Bundne reserver:
Aktiekapital
Vedtægtsmæssige reserver
Reserver vedrørende datterselskaber

Frie reserver:
Overført overskud
Overkurs ved emission

De bundne reserver kan altså ikke udbetales som udbytte, men det kan de frie reserver godt.

Koncernregnskab – Forudsætninger for koncernregnskab

For at kunne lave koncernregnskaber, er det en forudsætning at virksomhederne i koncernen benytter sig af ens regnskabsprincipper. F.eks. ens principper for afskrivning af ensartede aktiver.

18 januar, 2006

Begrebsrammen og udskudt skat

Eksempler på eksamensspørgsmål i Eksternt regnskab, Opgave 15

Spørgsmål 1: Diskuter om udskudt skat opfylder definitionen på et regnskabselement, og i givet fald hvilket:

Jeg har tidligere lavet beskrevet defitionerne på de ti forskellige regnskabselementer.
Udskudt skat opfylder definitionen på en forpligtelse.
Med udskudt skat er der jo netop tale om afståelse fra fremtidige økonomiske fordele som følge af at virksomheden gennem fortidige transaktioner har forpligtet sig til at overføre aktiver til andre (i dette tilfælde til staten).

Artsopdelte og funktionsopdelte resultatopgørelser

Eksempler på eksamensspørgsmål i Eksternt regnskab, Opgave 13

Spørgsmål 2: Redegør for forskellen mellem den funktionsopdelte og den artsopdelte resultatopgørelse:

Ifølge årsregnskabsloven kan virksomheder vælge mellem to mulige måder at opstille resultatopgørelse: Artsopdelt resultatopgørelse og funktionsopdelt resultatopgørelse (se s. 100-101).

I en artsopdelt resultatopgørelse, opstilles de enkelte poster efter deres art (f.eks. materialer, personale osv.), mens posterne i den funktionsopdelte resultatopgørelse opstilles efter den organisatoriske funktion (produktion, salg, distribution, administration), hvori posterne/beløbene er fremkommet.

Resultatopgørelser er typisk opdelt i tre overordnede dele:

I den funktionsopdelte resultatopgørelse resultatopgørelse specificeres omkostningerne vedr. den primære drift i produktionsomkostninger, salgsomkostninger, distributionsomkostninger og administrationsomkostninger.
I den artsopdelte resultatopgørelse specificeres omkostningerne vedr. den primære drift i materialeforbrug, andre eksterne omkostninger, personaleomkostninger og afskrivninger.

De to resultatopgørelser giver altså på hver sin måde, et billede af virksomhedens omkostningsstruktur.

De finansielle poster i resultatopgørelsen opstilles på samme måde i de to forskellige metoder, så det vil jeg ikke gå nærmere ind i her.

Valget mellem den artsopdelte og den funktionsopdelte resultatopgørelse er udelukkende et valg af præsentationsform. De to forskellige metoder giver samme resultat (både resultat af primær drift og årets resultat er ens ved de to metoder).

Se desuden s. 100-105 i Virksomhedens årsregnskab.

Langfristede lån i virksomhedens balance

Beskriv kort hvorledes prioritetslån og andre langfristede lån repræsenteres i virksomhedens balance:

Prioritetslån og andre langfristede lån er opført som langfristet gæld i passiv-siden i virksomhedens balance. Dog er den kortfristede del af den langfristede gæld (den del der forfalder indenfor 1 år) opført under kortfristet gæld i balancens passiv-side.

Betaling af renter på lån

For den långivende virksomhed indgår låntagers betalinger af renter i regnskabet på følgende måde.

Låntager betaler renter på lånet:

Renteindtægten fører til større overskud for den långivende virksomhed, og dette overskud overføres fra resultatkontoen således:



16 januar, 2006

Afskrivninger - Formål og metoder

Eksempler på eksamensspørgsmål i Eksternt regnskab, Opgave 1, Spørgsmål 2: Diskuter formålene med afskrivninger og nogle af de metoder der anvendes hertil.

Afskrivningerne kan betragtes som virksomhedens omkostning til at ”forbruge” et givent aktiv. Der er flere formål med afskrivninger på materielle afskrivninger:

  1. Afskrivninger er en allokering af aktivets anskaffelsesomkostninger til de perioder hvor aktivet forbruges.

  2. I takt med at aktivet forbruges sker der slitage og dermed en værdiforringelse. Denne værdiforringelse afspejles også i afskrivningerne.

  3. Endelig kan man betragte afskrivninger som en sikring af virksomhedens re-investeringsmuligheder. Man kan vel evt. sige at afskrivningerne (som er en omkostning) nedbringer virksomhedens overskud og dermed skattebetalingen. Herved opsparer man likviditet som kan bruges til investeringer.

Afskrivningsmetoder:

Der er følgende afskrivningsmetoder:

  1. Den rette linies metode (lineære afskrivninger). Dette er den mest benyttede metode. Se formel s. 118. Lineære afskrivninger kan være relevante på aktiver, hvor værdiforringelsen skyldes tidens gang snarere end nedslidning af aktivet.

  2. Afskrivning på basis af ydelse. I modsætning til ovenstående kan denne metode være relevant ved aktiver hvor den fysiske nedslidning spiller en væsentligt rolle i aktivets værdiforringelse. Se s. 118-119.

  3. Saldometoden: Her beregnes det årlige afskrivningsbeløb som en på forhånd fastsat procentdel af anskaffelsesværdien. Se s. 120.

  4. ”Double-declining-balance”-metoden. Ligner saldometoden, men her tages ikke hensyn til aktivets scrap-værdi ved beregning af afskrivningsprocenten. Se s. 121.

  5. ”Sum of the years’ digits”-metoden. Her spiller summen af levetidsår en vigtig rolle. Se s. 121.

  6. Annuitetsmetoden. Princippet er lidt det samme som et annuitetsløn. Med andre ord en konstant ydelse. Se s. 122.

Se desuden en sammenligning af afskrivningsmetoder s. 123.


Afvigelser - Afvigelsesanalyse

Eksempler på eksamensspørgsmål i internt regnskab

Opgave 12: Afvigelser – faste omkostninger

1) Forklar hvordan en afvigelsesanalyse kan anvendes til at analysere denne situation:

En afvigelsesanalyse bruges til at analysere budgetafvigelser (altså når f.eks. de faktiske omkostninger eller indtægter ikke er som man havde budgetteret med).
Vha. en afvigelsesanalyse kan man så forklare disse afvigelser, og finde ud af hvad der er årsagen til afvigelserne.
Man kan altså finde ud af hvor stor en del af afvigelsen der kan henføres til prisafvigelser (altså at de faktiske priser ikke har været som man havde budgetteret med), og hvor stor en del af afvigelsen der kan henføres til efficiensafvigelser (altså at de faktiske mængde ikke har været som man havde budgetteret med).

I dette tilfælde er der dog tale om faste omkostninger, og så kan man ikke tale om pris- og efficiensafvigelser. Faste omkostninger er jo i sagens natur faste, og man kan ikke være mere eller mindre efficient når man arbejder med faste omkostninger.
Her bruger man i stedet betegnelserne Spending variance og Production-volume variance. Se s. 569-572 i Horngren.

En afvigelsesanalyse kan altså hjælpe til at finde ud af, hvor man skal sætte ind og optimere.


2) Forklar en afvigelsesanalyse generelt og herunder en fortolkning af de fundne afvigelser:

I denne konkrete opgave får vi at vide at det tager 4 timer at producere 1 enhed. Der budgetteres med at producere 1.000 enheder. Man budgetterer desuden med faste IPO på kr. 400.000, men de faktiske faste IPO viser sig at være kr. 450.000.

Der er altså en budgetafvigelse på kr. 50.000. Ud fra oplysningerne i opgaven er der ikke muligt at sige, hvor stor en del af budgetafvigelsen der skyldes Spending variance og hvor stor en del der skyldes Production-volume variance. Men hvis man antager at man har produceret de 1.000 enheder som man havde budgetteret med, så er der tale om Spending variance.

15 januar, 2006

Procesregnskab (kap. 4)

Eksempler på eksamensspørgsmål i internt regnskab, opgave 3 spørgsmål 3) Forklar procesregnskabsystemet:

Procesregnskabet har til formål at henføre omkostninger til ensartede produkter, der masseproduceres i en proces, som gennemløber et antal afgrænsede delprocesser.

Procesregnskabets 5 arbejdstrin:

  1. Beskriv det fysiske vareflow (mængder og færdiggørelsesgrader).

  2. Beregn produktionen i ækvivalente enheder (evt. forskelligt enhedstal pr. omkostningsart).

  3. Bestem de samlede omkostninger (opdelt på samme omkostningsarter).

  4. Beregn omkostningerne pr. enhed.

  5. Fordel omkostningerne på færdiggjorte enheder og varer i arbejde.

Det essentielle i et procesregnskab er omregningen til ækvivalente enheder.
Den væsentligste forskel på procesregnskab og ordreregnskab er, at der i procesregnskabet er tale om ensartede produkter som derfor har samme materialeomkostninger, transformationsomkostninger osv. Derfor kan man fordele de samlede omkostninger ud på det enkelte produkt ved at dividere med antal produkter.
Dette kan man naturligvis ikke gøre i ordreregnskabet, da der her ikke er tale om ensartede varer, som derfor heller ikke har samme forbrug af materialeomkostninger osv.

Se desuden Horngren Chapter 4, s. 92.

Det kan i øvrigt lige bemærkes at et serieregnskab er en blanding mellem et ordre- og et procesregnskab.

ABC-regnskab

Opgave 7 i eksempler på eksamensspørgsmål i internt regnskab.

1) Du bedes vurdere det nuværende regnskabssystem og herunder forklare, hvad der kunne være virksomhedens problem i relation til det institutionelle marked:

Virksomheden anvender et regnskabssystem med én direkte omkostningskategori, nemlig direkte materialer (kartofler). Alle andre produktionsomkostninger behandles som indirekte og samles i én pool for IPO, som allokeres til produkterne på basis af antal kg. Producerede chips.
I regnskabssystemet skelnes der ikke mellem chips til detailmarkedet og chips til det institutionelle marked.

Netop det faktum at der ikke skelnes mellem chips til detailmarkedet og chips til det institutionelle marked i regnskabssystemet, er årsagen til virksomhedens problem på det institutionelle marked. Produkterne på dette marked sælges i store ordrer og store pakkeenheder, og man må derfor gå ud fra at disse produkter er billigere at producere end produkterne til detailmarkedet.
Dette tager Chips-Compagniets regnskabssystem imidlertid ikke hensyn til, idet der kun opereres med én direkte omkostningskategori og én pool for IPO.
Da cost-driveren er antal producerede kg. chips, allokeres der altså lige mange omkostninger til produktion af f.eks. 1 kg. chips til detailmarkedet som 1 kg. til det institutionelle marked.

Med andre ord: Det er billigere at producere chips til det institutionelle marked, men i regnskabssystemet ser det ud som om at det koster det samme som chips til detailmarkedet.

Dette er altså forklaringen på, at virksomheden sætter priserne på det institutionelle marked for højt. Man laver ganske enkelt prisfastsættelsen på et forkert grundlag.

2) Hvilken metode til henføring af omkostninger til produkterne vil du foreslå Chips-Compagniets ledelse for at løse dette problem?

Ved at anvende et ABC-regnskab (Activity-Based Costing) opnår man en stærkere årsag/virkning sammenhæng i omkostningsfordelingen på de enkelte produkter.
Direkte omkostninger henføres direkte til det enkelte produkt og indirekte omkostninger opdeles i flere pools og fordeles efter produkternes belastning på aktiviteterne.

Man får altså en bedre sammenhæng mellem træk på ressourcer og omkostningshenregning, dvs. et mere korrekt billede af det enkelte produkts omkostninger.
Dermed får man også et bedre grundlag for beslutninger vedr. de enkelte produkter (f.eks. beslutninger om salgspriser og mængder).

ABC-regnskabet er mere relevant, jo større variation der er mellem produkterne mht. volumen, ordre-/seriestørrelse, fysisk størrelse, produktionsflow, teknisk eller administrativ kompleksitet osv.

I dette tilfælde er der stor variation i volumen for henholdsvis chips til detailmarkedet og chips til det institutionelle marked. Der er ligeledes variation mht. ordrestørrelse og fysisk størrelse.
Dermed kan vi konkludere at det vil være en god idé at anvende et ABC-regnskab.

3) Hvad vil der kræves for at man kan implementere et sådant system, og hvad vil man opnå derved?

Implementering af et ABC-regnskabssystem kræver naturligvis at man har de nødvendige informationer om de enkelte produkters træk på de forskellige ressourcer i virksomheden.
Altså hvor meget hvert enkelt produkt trækker på direkte materialer, direkte løn og indirekte omkostninger.

Virksomhedens ”handlinger” analyseres og samles i ”aktiviteter”. Den enkelte aktivitet omfatter handlinger, som er ensartede i den forstand, at produkternes forbrug af aktiviteten kan bestemmes ved et enkelt mål: en omkostningsdriver.
For hver aktivitet bestemmes en omkostningsdriver, som udtrykker det forbrug af aktiviteten som de enkelte produkter har.

14 januar, 2006

Hvordan udvikler forskellen mellem fordelings- og bidragsregnskab sig?


Eksamensspørgsmål internt regnskab, opgave 5 spørgsmål 4:

I januar viser fordelingsmetoden altså det største overskud, hvilket skyldes at periodens produktion er større end periodens salg.
I februar er produktion og salg lige stort og de to forskellige metoder vil derfor vise det samme resultat.
I Marts er salget større end produktionen, og bidragsmetoden vil derfor vise det største resulatet.

Over tid vil man altså typisk se at forskellene mellem de to metoder udlignes (under antagelse af at man over tid får solgt alle producerede varer).


Fordelingsregnskab og bidragsregnskab

Forklar forskellen på fordelings- og bidragsregnskab:

Forskellen består i, hvilke omkostninger der ”lagerføres” i regnskabet, og hvilke omkostninger, der udgiftsføres straks (periodeomkostninger).

Der er kun forskel på de to regnskabsformer mht. produktionsomkostninger. Alle andre omkostninger (uanset om det er faste eller variable, direkte eller indirekte omkostninger), behandles som  periodeomkostninger.

Helt konkret så er forskellen at i bidragsregnskabet, udgiftsføres de faste produktionsomkostninger hvorimod de lagerføres i fordelingsregnskabet.
Det betyder at i en periode hvor salget er mindre end produktionen (således at ultimolageret vokser), der vil bidragsregnskabet vise et lavere overskud end fordelingsregnskabet. Det skyldes at for de varer som er produceret i perioden, men endnu ikke solgt (altså de varer som ultimolageret vokser med), der udgiftsføres de faste produktionsomkostninger i bidragsregnskabet. Hvorimod disse omkostninger lagerføres i fordelingsregnskabet (og udgiftsføres så i det øjeblik at varerne sælges).

30 november, 2005

Annuitetslån, serielån og stående lån

Hvis man ikke lige har bøgerne fra rentesregning og investeringsteori samt finansiering ved hånden, så kan det måske være svært at huske forskellen på et annuitetslån, et serielån og et stående lån. Nedenfor kan du se hvad der kendetegner de forskellige typer af lån.

Annuitetslån

Et annuitetslån har lige store ydelser i alle lånets terminer. Ydelsen består af afdrag og renter. I starten af låneperioden vil vil renter altså udgøre en stor del af ydelsen, da renterne jo betales af restgælden, mens afdrag vil udgøre en mindre del. Jo længere man kommer hen i låneperioden, desto mere vil afdrag udgøre af ydelsen og desto mindre vil rentebetalingerne udgøre.
En fordel ved et annuitetslån er at ydelsen efter skat, de første år er mindre end på f.eks. serielånet p.g.a. at rentebetalingerne er fradragsberettiget.

Serielån

Ved et serielån udgør afdraget en fast procentdel af lånets hovedstol. Afdragene er altså konstante gennem hele låneperioden. Til gengæld er rentebetalingerne og dermed også den samlede ydelse størst i starten af låneperioden, men falder i takt med restgælden.

Stående lån

Ved stående lån er der kun ét afdrag aller sidst i låneperioden. Hele lånet betales altså tilbage på én gang. Der er dog løbende rentebetalingen gennem hele låneperioden.


26 oktober, 2005

Ligningsmetoden

OMSÆTNING – Omkostninger = Overskud

Eks:
x * 18 – (1000 + x * 10) = 0
=> x = 125

Dækningsbidrag-metoden:

FO/DB = 1000/8 = 125

This page is powered by Blogger. Isn't yours?